Denne E-bog giver dig fundamentet til en sund livsstil. Her er ikke tale om en kur, men derimod en filosofi og tankegang, som bliver en integreret del af din hverdag.
Jeg kommer ind på emner som motivation, vaner, kost, livsstil, stress, sukker, detox og motion. Og jeg lover dig, at det hele er simpelt og skåret helt ind til benet. Du får altså kun helt lettilgængelig tips, som alle kan være med på – men som kan gøre en kæmpe forskel for dit velvære og sundhed.
Læs indledning fra afsnittet om sukkercravings:
Sig nej til ligegyldig sukker
En af de ting som optager mange er sukkercravings. Jeg stemmer i den grad for, at vi skal have plads til et stykke kage ind i mellem. Men det er vigtigt, at det ikke kickstarter en kædereaktion af uhensigtsmæssige fødevareindtag.
De fleste kender det sikkert: Nu har jeg alligevel spist rundstykker til morgenmad og ødelagt min sundhed, så kan jeg ligeså godt tage den frokostpizza i stedet for salat.
Spørg dig selv, hvad du søger i sukkeret? Øjeblikkelig tilfredsstillelse eller langsigtet effekt? Det er et spørgsmål du kan stille dig selv, når du køber chokolade efter en hård dag. Det er om noget øjeblikkelig tilfredsstillelse. Prøv at vend den om, og se om en grøn juice ikke var mere relevant og endda med langsigtet effekt.
Sig nej til ligegyldigt sukker. Det lyder nemmere sagt end gjort. Men har du styr på kostprincipperne vi gennemgik tidligere, så vil du få næring, der sikre et stabilt blodsukker. Og så bliver det automatisk nemmere for dig at komme ud af sukkerets magt. Mange af mine klienter siger rent faktisk, at cravings forsvinder af sig selv ved hjælp af kosten.