Hjemmelavet sennep

Af Anja
146 Læst

Jeg elsker at lave ting fra bunden. Jeg elsker at have ting til at stå på mit køkkenbord – min surdej, min kombucha, mine spirer og alt hvad der kan fermentere. Lige for tiden er jeg vild med sennep og ved du hvad? Det er så nemt at lave sin egen sennep. Og her få du noget spark i. Det kæmpe bonus er, at du ved præcis, hvad der er i. Derfor er jeg kæmpe fortaler for alt hjemmelavet 🙂

Opskrift på hjemmelavet sennep

1,5 dl gule sennepsfrø
0,5 dl brune sennepsfrø
2 tsk salt
1/2 tsk gurkemejepulver
2 dl vand
1 fed hvidløg i skiver (kan udelades)
1 spsk. honning
0,5 dl æbleedikke

Opløs salt i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser pånær æbleeddike.
Lad det stå på køkkenbordet i et patentglas i 5-10 dage. Sørg for at ‘bøvse’ den af hver dag.
Når din sennep har fermenteret, kan du hælde evt. overskydende væske fra og give det en tur med stavblenderen – afhængig af, hvor grovkornet du gerne vil have den. Tilsæt nu æbleeddike, put på skoldede glas og sæt på køl. Lad den gerne stå en uges tid inden du begynder at bruge din hjemmelavede sennep. Den tager nemlig mere form, jo længere den står.

You may also like